Thursday 18 June 2015

En æra er slut: Elin Kling stopper sin blog


Det offentliggjorde hun i går på sin blog i et kort indlæg. Her forklarer hun, at hun lukker én dør for at gøre plads til nye eventyr.

"Det er fuldstændig fantastisk, så mange der har fulgt mig siden dag et. Som en af pionererne i bloggenerationen (sådan kan jeg i hvert fald godt lide at tænke) har min platform været en vigtig kanal til at dele og skabe mit synspunkt gennem min karriere op til nu (...).

Bloggen blev startet for otte år siden i 2007. Style By Kling var allerede efter to dage Sveriges mest læste blog. Siden er den blevet springbræt til hendes eget modemagasin, Style By, der blev sendt på gaden første gang i marts 2011. Udover blog og magasin har supersvenskeren fået afløb for sin kreativitet gennem sit nystartede modebrand, Toteme, hun startede med sin kæreste Karl Lindman i 2014.

Der er mildest talt fart over feltet hos det svenske stilikon, og vi glæder os meget til at se, hvad fremtiden bringer.

"Tro mig, jeg vil fortsætte med at dele min vision. Det er en ny æra med nye muligheder, som jeg vil udforske til fulde. Jeg håber, I stadig vil følge min rejse, inspiration og hvem ved hvad ellers," lyder det til slut i blogindlægget.

I Eurowoman gav vi første gang den smukke svensker spalteplads, da vores journalist mødte hende, da hun var bosat i New York i 2011. Her fra talte de barndom, fremtid og Klings første indskydelse, da hun blev spurgt, om hun ville blogge.

"Min ven spurgte mig, om jeg ville starte min egen blog, og jeg sagde nej tak, for jeg syntes, det var en meget privat ting at gøre og slet ikke mig. Et par måneder senere spurgte han mig så igen, og han er sådan en klog fyr, så jeg endte egentlig med at gøre det for hans skyld. Jeg havde efterhånden lært, at når han bliver virkelig begejstret for en idé, gør man klogt i at høre efter. Og han havde ret," sagde Elin Kling dengang om begyndelsen og vennen Christian Remröd , der i 1999 grundlagde Playahead, en community-internetside rettet mod svenske teenagere, der i begyndelsen af det nye årtusinde havde over en halv million medlemmer, og som han i 2007 solgte for 102 millioner. Altså en mand, der forstod sig på online forretning.

No comments:

Post a Comment